Golf Skadestue

Hvis du oplever skader eller smerter ved dit golfspil, er du ikke den eneste. Hvert år bliver hele 40 % af motionistgolfspillerne skadede. Størstedelen af disse skader skyldes overbelastning, hvor smerterne kommer snigende over længere tid.

Ud fra et fælles ønske om at holde landets golfmotionister aktive i så lang tid som muligt har Golfklinik Danmark lavet et samarbejde med PGA of Denmark, som repræsenterer de professionelle spillere og trænere, samtidig med at tilrettelægger den officielle golftræneruddannelse.

Vores fælles mission er således

  • at danske golfspillere skal være mindre skadet og have kortere skadesforløb
  • at der kommer øget fokus på skader i golfsporten, og at skaderne dermed bliver opdaget tidligere
  • at danske golfspillere har flere timer på golfbanen uden smerter og dermed oplever større glæde ved at spille golf


Gratis konsultation på Golfskadestue

Som led i vores mission om nedbringe antallet af skader blandt golfspillerne i Danmark, tilbyder vi derfor her på klinikken gratis konsultation

Tirsdag kl. 14.00-15.00

En gratis konsultation varer typisk 10-15 min., og dine symptomer vil blive vurderes af golffysioterapeut, som er specialist i golfrelateret skadesbehandling. Helt uforpligtende får du en vurdering af din skade eller symptomer og et forslag til videre behandling.

 

 

Behandlingsformer og ydelser på Golfskadestue
Efter en gratis vurdering af din skade, får du vejledning i hvad du selv kan gøre og evt. forslag om videre behandling eller udredning.

Alle behandlinger foretages af en golffysioterapeut, som er specialuddannet i golfrelaterede skader.

Derved sikres du den optimale behandling, og du kommer hurtigt på golfbanen igen.

Behandling af skader

Behandlingen udspringer fra fysioterapeutiske behandlingsformer, og disse er tilpasset til golfspillerne. Behandlingsformerne kan være golfspecifikke øvelser, manuel behandling, El-terapi, akupunktur, Kinesio Tapning, indlægssåler mm.
Pris: Behandlinger følger øvrige priser hos FysioDanmark Ejby.